Gå til hovedindhold
NemID logo

Print denne side

NemID nøgleviser

NemID nøgleviser er et supplement til dit nøglekort. Derfor skal du beholde dit nøglekort, selvom du har en nøgleviser.

Hvad er en nøgleviser?

En nøgleviser er et "elektronisk nøglekort" i form af et lille apparat med en knap og et display. Med en nøgleviser skaber du nøglen ved et tryk på en knap - du taster nøglen ind efter bruger-id og adgangskode, ganske som du kender det fra nøglekortet.

Nøgleviseren er ligesom nøglekortet personligt og passer kun til dit NemID. Derfor er det vigtigt, at du passer godt på den og opbevarer den et sikkert sted.

Smid ikke dit nøglekort væk

Du skal beholde dit nøglekort. Du får fx brug for det, hvis du mister nøgleviseren og skal spærre den. Derudover skal du bruge nøglekortet, hvis du vælger at købe en ny nøgleviser, når batteriet løber tør efter mindst 2 år.

Når du benytter visse af de funktioner, der ligger i Selvbetjening her på siden, vil du også skulle bruge dit nøglekort. Det gælder fx, hvis du ændrer navn eller e-mail-adresse.

Pas på din nøgleviser

  • Nøgleviseren er personlig og skal opbevares utilgængeligt for andre.
  • Nøgleviseren må aldrig opbevares sammen med din adgangskode.
  • Mister du nøgleviseren, eller har du mistanke om misbrug, skal du straks spærre den. Spærringen gælder midlertidigt, til du genaktiverer din nøgleviser.