Gå til hovedindhold
NemID logo

Print denne side

Gyldig legitimation

For at få NemID skal du kunne legitimere dig samt kunne svare på kontrolspørgsmål eller stille med et vitterlighedsvidne.

Legitimation med billede

Du kan bruge en af nedenstående former for gyldig (ikke udløbet) billedlegitimation:

  • Nationalt kørekort udstedt i et EU/EØS land, Grønland eller Færøerne*)
  • Pas udstedt af offentlig myndighed i hjemland (ikke provisorisk pas)
  • Forsvarets identitetskort (fra DK)
  • NATO pas
  • Politilegitimationskort (fra DK)
  • Opholdstilladelse/opholdskort med billede udstedt i Danmark**
  • Danske pengeinstitutters ID-kort
  • Nationalt identitetskort med billede udstedt af offentlig myndighed i hjemland, og som kan anvendes som rejsedokument i Schengen lande.

Hvis dit cpr-nummer ikke fremgår af den valgte billedlegitimation, skal du derudover medbringe legitimation, hvoraf dit cpr-nummer fremgår.

*) Herunder accepteres den digitale udgave af det danske kørekort i form af "Kørekort-appen". Ligeledes accepteres et knallertkørekort udstedt i Danmark, såfremt dette er identisk med det lyserøde kørekort til bil eller motorcykel. Det gamle knallertførerbevis (gule) kan ikke anvendes, hvor der er påtrykt, at dette ikke kan anvendes som legitimation.

**) Ved forevisning af opholdstilladelse/opholdskort uden cpr-nummer skal du ydermere medbringe et styk legitimation uden billede med cpr-nummer. De godkendte legitimationstyper, uden billede fremgår af nedenstående liste. 

Legitimation uden billede

Hvis du ikke er i besiddelse af billedlegitimation, kan du legitimere dig med to af de nedenstående legitimationstyper.

  1. Person-, dåbs- eller navneattest
  2. Sundhedskort (sygesikringskort), sundhedskort-app, særligt sundhedskort eller bopælsattest. Midlertidigt sundhedskort kan ikke benyttes. 
  3. Seneste årsopgørelse eller forskudsopgørelse
  4. Dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse (max. tre måneder gammel)

Bemærk, at et af disse legitimationstyper skal være dåbs- eller navneattest, sundhedskort eller bopælsattest.

Det er ligeledes en betingelse, at mindst ét af de fremviste legitimationstyper indeholder oplysning om cpr-nummer.

Kontrolspørgsmål eller vitterlighedsvidne

Udover gyldig legitimation skal du også kunne svare på kontrolspørgsmål eller stille med et vitterlighedsvidne.