Gå til hovedindhold
NemID logo

Print denne side

Guide til Voice Response

Voice Response

Voice Response-løsningen er til blinde brugere af NemID. Ved at vælge Voice Response, modtager du din nøgle via et telefonopkald i stedet for at finde nøglen på et nøglekort. Din midlertidige adgangskode sender vi på en cd-rom.

For at kunne bruge Voice Response-løsningen skal du have:

  • en computer med cd-rom drev
  • en telefon med dansk, færøsk eller grønlandsk telefonnummer (nummeret skal opgives ved bestilling af NemID)
  • programmet Java skal være installeret på din computer
  • programmet Java Access Bridge skal være installeret på din computer, hvis du anvender et skærmlæsningsprogram, fx Jaws.

Vær opmærksom på en eventuel forhøjet opkaldsudgift, hvis du har opgivet et mobiltelefonnummer og modtager Voice Response-opkald i udlandet.

Java
Java er et program, som du skal have installeret på din computer for at kunne anvende NemID. Der udgives ofte nye udgaver af Java, og du bør altid sige ja til at opdatere programmet.

 
Java Access Bridge
 
Java Access Bridge er et program, som gør hjemmesider med Java tilgængelige for skærmlæsningsprogrammer som Jaws. Hvis du opdaterer Java, er det vigtigt at geninstallere Java Access Bridge.
 
Hvis du benytter Java 7, update 6 eller nyere er dette program automatisk indbygget. Nets DanID anbefaler derfor, at du opgraderer til nyeste java version hvis det er muligt.
 
Du skal bruge den version af Java Access Bridge, som passer til dit styresystem og din internetbrowser. Hvis du f.eks. bruger en 32-bit version af Windows, skal du hente det tilsvarende Java Acess Bridge til 32-bit computere.
 

Geninstallerer du Java Access Bridge

1.       Start Kontrolpanel fra Start-knappen / Windows-knappen.
2.       I Kontrolpanel vælges Programmer og funktioner.
3.       Find Java Access Bridge i listen over installerede programmer.
4.       Højreklik på Java Access Bridge og vælg Reparer. Dette vil geninstallere Java Access Bridge med den rigtige indstilling.
5.       Sig Ja til at genstarte computeren.
6.       Nu er Java Access Bridge klar til brug igen.