Gå til hovedindhold
NemID logo

Print denne side

Spørgsmål og svar om nøgleviser

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en nøgleviser?

En nøgleviser er et ”elektronisk nøglekort” i form af et lille apparat med en knap og et display. Med en nøgleviser skaber du nøglen ved et tryk på en knap – du taster nøglen ind efter bruger-id og adgangskode, ligesom når du bruger nøglekortet. Nøgleviseren er lidt hurtigere i daglig brug i forhold til nøglekortet.

Hvad koster en nøgleviser?

Nøgleviseren koster 99 kr.

Køb NemID nøgleviser (siden åbner på www.medarbejdersignatur.dk)

Hvor køber jeg en nøgleviser?

Du køber nøgleviseren online hos Nets DanID:

Køb NemID nøgleviser (siden åbner på www.medarbejdersignatur.dk)

Du skal bruge NemID for at købe en nøgleviser.

Hvorfor er den ikke gratis?

Nøgleviseren er et supplement til nøglekortet, som er gratis. Prisen på 99 kr. dækker omkostninger forbundet med at udvikle, producere og distribuere nøgleviseren.

Hvor lang tid virker nøgleviseren?

Batteriet i nøgleviseren holder i mindst 2 år.

Kan jeg smide mit nøglekort væk?

Nej, du skal beholde dit nøglekort. Du får fx brug for det til at spærre nøgleviseren, hvis den bliver væk. Når du benytter visse af de funktioner, der ligger i Selvbetjening her på siden, vil du også skulle bruge dit nøglekort. Endelig skal du bruge nøglekortet, hvis du vælger at købe en ny nøgleviser, når batteriet løber ud efter mindst 2 år.

Hvordan tager jeg nøgleviseren i brug?

Når du logger ind med NemID første gang efter bestilling af nøgleviseren, vil du se et link "Skift til nøgleviser” i det skærmbillede hvor du kan indtaste nøglen fra nøglekortet. Klik på linket, og nøgleviseren er aktiv.

Nets_nemid_noegleviser

Hvordan bruger jeg nøgleviseren?

Når du skal bruge nøgleviseren sammen med dit NemID, taster du bruger-id og adgangskode, ligesom når du bruger nøglekortet.

Herefter trykker du på knappen på nøgleviseren. Aflæs den seks-cifrede nøgle i displayet, og skriv den i feltet.
Nøglen vil være synlig i nøgleviserens display i 30 sekunder. Nøgleviseren slukker automatisk.

nemid_noegleviser_log_in

Kan jeg bruge nøgleviseren til log-in på min mobil-bank?

Det kommer an på, hvilken bank du har. I nogle mobil-banker indgår en nøgle fra nøglekortet i sikkerhedsløsningen, og i nogle banker virker nøgleviseren lige som nøglekortet i dag. Det er forskelligt fra bank til bank, så kontakt din bank for nærmere oplysninger.

Er nøgleviseren lige så sikker som nøglekortet?

Sikkerhedskravene til nøgleviser er de samme som til nøglekortet. En person, der kommer i besiddelse af din nøgleviser, kan ikke bruge dit NemID, hvis ikke han eller hun også kender din personlige adgangskode.

Hvad gør jeg, hvis min nøgleviser bliver væk?

Hvis din nøgleviser bliver væk, skal du spærre den.

Det kan du selv gøre i selvbetjening. For at logge på skal du bruge dit NemID nøglekort. Vælg menupunktet Nøgleviser og vælg ”Spær øgleviser”.

Du kan også ringe til din bank eller til NemID support.

Når du har spærret din nøgleviser, kan du bestille en ny.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil ophæve spærringen?

Du kan genaktivere din nøgleviser i NemID selvbetjeningen.

Genaktiver nøgleviser. Vælg menupunktet Nøgleviser og vælg ”Genaktiver nøgleviser”. 

Husk at tjekke, at serienummeret på den nøgleviser, du vil genaktivere, er det samme som det nummer, du ser på skærmen, når du genaktiverer.

Kan jeg have mere end én nøgleviser?

Du kan kun have én nøgleviser tilknyttet dit NemID. Hvis du har flere NemID, kan du have en nøgleviser til hver af dem.

Kan nøgleviseren fungere i stedet for andre tokens, fx til VPN-opkoblinger?

Nej. Nøgleviseren er unik og fungerer af sikkerhedsmæssige årsager kun til NemID.

Hvad skal jeg gøre, hvis min nøgleviser holder op med at virke?

Hvis din nøgleviser holder op med at virke eller begynder at vise forkerte tegn og tal, kan du reklamere i henhold til handelsbetingelserne.

Opret en reklamationssag (siden åbner på nets.eu)

Hvad skal jeg gøre med nøgleviseren, når batteriet løber tør?

Aflevér nøgleviseren samme sted, som du afleverer andet elektronisk affald.

Nøglerne på min nøgleviser bliver ikke godkendt når jeg logger på med mit NemID

Hvis du gentagne gange har problemer med at nøglerne ikke blvier godkendt, skal du kontrollere, at serienummeret på din nøgleviser stemmer overens med det serienummer, der vises under login.