Gå til hovedindhold
NemID logo

Print denne side

Funktioner i NemID nøgleapp

Hjælpemenu

I højre hjørne finder du et spørgsmålstegn. Ved at klikke på denne knap, vil du modtage hjælp til det sted, du befinder dig i appen.

Indstillinger

I venstre hjørne finder du et tandhjul. Ved at klikke på denne knap, vil du åbne indstillinger for appen. Under indstillinger kan du finde følgende:

  • Lås når appen lukker 
    Når denne indstilling er slået til, vil appen automatisk låse, hver gang du lukker appen. Det betyder, at du skal bruge den firecifrede kode, hver gang du ønsker at åbne appen. Appen låser dog altid efter 5 minutter, ligegyldigt om indstillingen er slået til eller fra.
  • Lås op med fingeraftryk 
    Hvis telefonen understøtter Face ID eller fingeraftryk, kan dette anvendes til at låse appen op med.
  • Slå meddelelser til 
    Her kan du slå meddelelser til og fra her. Appen virker bedst, når meddelelser er slået til.
  • På Android vises denne indstilling kun, hvis meddelelser er slået fra.
  • Skift kode for nøgleapp 
    Her kan du skifte koden til at låse nøgleappen op med.
  • Hjælp og NemID support 
    Hvis du har behov for support til dit NemID eller nøgleappen, kan du finde oplysninger i dette punkt.
  • Vis vejledning 
    Her finder du en kort vejledning til nøgleappen. Vejledningen er den samme, som den du blev præsenteret for, under aktivering af nøgleappen.
  • Serienummer 
    Serienummeret skal registreres ved henvendelser i supporten, således at fejlsøgning er mulig.
  • Afmeld nøgleapp 
    Her afmeldes nøgleappen. Alle data på enheden slettes, og nøgleappen afmeldes i NemID systemet. Vi anbefaler, at du gør dette, før du sletter appen.

Sådan fungerer nøgleappen

Du bruger NemID nøgleapp til at godkende NemID-transaktioner, der hvor du ellers ville anvende det fysiske nøglekort. Når du skal bruge NemID, får du en meddelelse på din smartphone med en anmodning, som du godkender med et swipe i din nøgleapp.

Du finder vejledninger til, hvordan du aktiverer og bruger nøgleappen her:

Aktiver din nøgleapp

Sådan bruger du din nøgleapp