Gå til hovedindhold
NemID logo

Print denne side

Opsætning af sikker e-mail i Outlook 2013

Forudsætninger

  • Du har en NemID medarbejdersignatur eller et privat NemID med offentlig digital signatur.
  • Din E-mail adresse er tilføjet din signatur
  • Du har allerede opsat en fungerende e-mail konto med samme e-mail adresse som er tilføjet i din signatur
  • Du har installeret NemID udvidelsesprogrammet
  • Denne vejledning er baseret på Outlook 2013 på Windows 7 SP1. Hvis du benytter en anden version af Outlook eller Windows kan skærmbillederne se en smule anderledes ud, men det har ikke nogen betydning for fremgangsmåden

Indlæsning af NemID

 
  1. Start Microsoft Outlook 2013. Klik på  Filer i den øverste menu. Vælg derefter Indstillinger.

            outlook 2013_01
     
  2. Vælg punktet Center for sikkerhed og rettighedssadministration i venstre side. Tryk derefter på Indstillinger for Center for sikkerhed og rettighedssadministration som vist nedenfor.    

    outlook 2013_02
  3. Vælg punktet Mailsikkerhed i menuen til venstre. Du kan nu vælge om du som standard ønsker at signere dine e-mails. Vælg herefter Indstillinger som vist med den røde pil.    

    outlook 2013_03
  4. Du skal nu vælge et certifikat til signering og et certifikat til kryptering. Som standard vil Outlook automatisk vælge det samme certifikat til begge formål. Tryk på  Vælg for at få vist listen over tilgængelige certifikater.    

    outlook 2013_04     
     
  5. Sådan ser listen over certifikater ud. Den kan indeholde ét eller flere certifikater udstedt af TRUST 2408 OCES CA I. Du vil typisk skulle benytte certifikatet med dit fulde navn.    

    outlook 2013_05     
     
  6. Klik på  OK indtil du er tilbage i din indbakke.
     
  7. Du er nu klar til at bruge sikker e-mail i Microsoft Outlook 2013. 

Afsendelse af sikker e-mail

  1. Åben en ny e-mail som du ville gøre normalt. Du kan nu vælge at signere din e-mail ved at vælge fanebladet  Indstillinger og markere Signer som vist på knappen nedenfor. Valgte du i forrige trin at signere alle dine e-mails vil denne være aktiveret i forvejen. Ønsker du at kryptere e-mailen, så det kun er modtageren der kan læse indholdet, skal du markere  Krypter. Kryptering kræver, at du har modtageren certifikat i din adressebog. Læs mere i afsnittet Sådan gemmer du modtagerens certifikat i din adressebog.   

    outlook 2013_07     
     
  2. Tryk på knappen Send.
     
  3. Du skal nu indtaste dit brugernavn og selvvalgte adgangskode til dit NemID.   

    mufl_1    
     
  4. Indtast den 6 cifrede engangsnøgle. Nøglen får du på samme måde som når du logger på en hjemmeside med NemID.

    mufl_2
     
  5. Du har nu sendt en skker e-mail signeret med dit NemID.

Sådan gemmer du modtagerens certifikat i din adressebog

For at kunne sende krypteret e-mail er det en forudsætning, at du har modtagers certifikat gemt i din adressebog. Dette kan enten ske ved, at I tidligere har udvekslet certifikater med hinanden, eller ved at du downloader modtagerens certifikat på vores hjemmeside.

Når du skal downloade brugerens certifikat fra vores hjemmeside, taster du modtagers e-mailadresse ind i søgefeltet. De certifikater, der matcher din søgning, vises på en liste. Du har mulighed for at downloade selve certifikatet eller et vcard. Hvis du downloader et vcard, kan du åbne det i dit mailprogram og tilføje kontakten til din adressebog.

 

Ønsker du at downloade modtagerens certifikat via din browser, kan du gøre dette på søg certifikat-siden.