NemID logo

Print denne side

Opsætning af sikker e-mail i Outlook 2007

Forudsætninger

  • Du har bestilt og aktiveret et privat NemID på hardware
  • Din E-mail adresse er tilføjet din signatur
  • Din hardware enhed sidder i din PC og du har gennemført mindst ét succesfuldt login på www.nemid.nu.
  • Du har allerede opsat en fungerende e-mail konto, med samme e-mail adresse som er tilføjet i din signatur
  • Denne vejledning er baseret på Outlook 2007 SP3 på Windows 7 SP1. Hvis du benytter en anden version af Outlook eller Windows kan skærmbillederne se en smule anderledes ud, men det har ikke nogen betydning for fremgangsmåden.  

Indlæsning af NemID

  1. Start Microsoft Outlook 2007. Klik på Funktioner i den øverste menu. Vælg derefter Sikkerhedscenter
    outlook_2007_01
  2. Vælg punktet E-mail-sikkerhed i menuen til venstre. Vælg herefter Indstillinger som vist nedenfor. 
    outlook_2007_02
  3. Ud for Certifikat til signering skal du klikke på Vælg
    outlook_2007_03
  4. Vælg det certifikat du ønsker at anvende. Typisk vil det bære dit fulde navn. Klik derefter på OK.

    outlook_2007_04
     
  5. Hvis certifikatet ikke allerede er forvalgt skal du gentage denne proces under Krypteringscertifikat. Afslut ved at klikke på OK

    outlook_2007_05
     
  6. Klik på " OK" for at lukke Sikkerhedscenter. Du er nu klar til at bruge sikker e-mail i Microsoft Outlook 2007. 

Afsendelse af sikker e-mail

  1. Åben en ny e-mail som du ville gøre normalt. Du kan nu vælge at signere din e-mail, ved at markere signeringsikonet, som vist herunder. Valgte du i forrige trin at signere alle dine e-mails, vil denne være aktiveret i forvejen. Ønsker du at kryptere e-mailen, så det kun er modtageren der kan læse indholdet, skal du markere knappen med hængelåsen, der er placeret under signeringsknappen. Kryptering kræver, at du har modtageren certifikat i din adressebog. Læs mere i afsnittet Sådan gemmer du modtagerens certifikat i din adressebog.   

    outlook_2007_06   
     
  2. Tryk på knappen Send.
     
  3. Du skal nu indtaste din adgangskode til din NemID hardwareenhed. 

    outlook_2007_07    
     
  4. Du har nu sendt en sikker e-mail signeret med dit NemID.

Sådan gemmer du modtagerens certifikat i din adressebog

For at kunne sende krypteret e-mail er det en forudsætning, at du har modtagers certifikat gemt i din adressebog. Dette kan enten ske ved, at I tidligere har udvekslet certifikater med hinanden, eller ved at du downloader modtagerens certifikat på vores hjemmeside.

Når du skal downloade brugerens certifikat fra vores hjemmeside, taster du modtagers e-mailadresse ind i søgefeltet. De certifikater, der matcher din søgning, vises på en liste. Du har mulighed for at downloade selve certifikatet eller et vcard. Hvis du downloader et vcard, kan du åbne det i dit mailprogram og tilføje kontakten til din adressebog.

 

Ønsker du at downloade modtagerens certifikat via din browser, kan du gøre dette på søg certifikat-siden.