Gå til hovedindhold
NemID logo

Print denne side

NemID til Erhverv

NemID erhverv til bank kan benyttes til at tilgå virksomhedens netbank. NemID erhverv til bank kan kun bruges til netbank. Skal du logge på fx virk.dk, kan du anvende dit private NemID, hvis du ejer virksomheden eller kan tegne for virksomheden alene. Du kan også anvende NemID medarbejdersignatur.

NemID erhverv til bank

NemID erhverv til bank er en løsning, du kan bruge for at få adgang til virksomhedens netbank.

Du indgår en netbankaftale med banken for din virksomhed og banken udsteder NemID erhverv til bank til dig.

Banken kan have andre sikkerhedsløsninger til erhvervsnetbank.

Regler for NemID erhverv til bank

Nye regler gældende fra 23. maj 2018 Regler for NemID erhverv til bank version 3

NemID privat til erhverv

Hvis du ejer en virksomhed eller kan tegne for virksomheden alene, kan du anvende dit private NemID på virksomhedens vegne.

At kunne tegne for virksomheden alene i et IVS, ApS eller A/S betyder, at du alene har ret til at underskrive og indgå aftaler på virksomhedens vegne.

Se her om du kan bruge dit private NemID til erhverv

Spørgsmål om privat NemID til virksomheder

NemID medarbejdersignatur

Du kan bruge NemID medarbejdersignatur til at identificere dig som medarbejder fra en bestemt virksomhed eller organisation – det er fx, når du:

  • Henvender dig til det offentlige på virksomhedens vegne.
  • Underskriver dokumenter online.
  • Får adgang til information fra en offentlig myndighed.
  • Logger på private webtjenester.
  • Logger på interne it-systemer (hvis din arbejdsplads tilbyder dette).

Du anvender også medarbejdersignaturen til at sende og modtage sikre e-mails, der er krypteret eller signeret med en digital signatur.  

For at kunne anvende NemID medarbejdersignaturer skal din virksomhed først indgå en aftale med Nets. Du indgår aftalen, når du første gang bestiller en NemID medarbejdersignatur.

Bestil NemID medarbejdersignatur

Kontakt NemID erhvervssupport