NemID logo

Print denne side

Afinstallation af Java

Om denne vejledning

Af hensyn til din egen sikkerhed anbefaler Nets DanID, at du altid benytter seneste Java version når du benytter NemID.

Udover det sikkerhedsmæssige aspekt, vil du typisk også kunne løse mange loginproblemer ved at installere den nyeste java version.

Før du installerer den nyeste version anbefaler vi samtidig, at du fjerner alle ældre versioner af Java på din computer.

Denne vejledning beskriver hvordan du fjerner ældre Java versioner fra din PC. Oracle har udviklet et brugervenligt værktøj til denne proces.

Værktøjet er udviklet til Windows. Benytter du Mac eller Linux skal du istedet benytte nedenstående vejledninger til manuel afinstallation.

Fjern Java på MacOS
Fjern Java på Linux

Gå til værktøj (åbner i nyt vindue)

Sådan gør du

  1. Når du starter værktøjet vil det køre en Java applikation og du bliver i den forbindelse muligvis præsenteret for et pop-op vindue med en sikkerheds advarsel. Hvis du bliver præsenteret for denne, skal du blot klikke på Run knappen for at starte processen op.  

    oracle_java_vaerktoej_1
     
  2. Inden afinstallationen går i gang skal du acceptere vilkår for brug af værktøjet. Læs regler og betingelser for værktøjet og klik herefter på  I Agree to the Terms and Want to Continue


    oracle_java_vaerktoej_3
     
  3. Værktøjet tjekker nu efter om der skulle være installeret nogle ældre Java-versioner, som kan fjernes. 

    oracle_java_vaerktoej_4
     
  4. Hvis der ikke er gamle versioner installeret på din computer vil du få en besked om dette. Hvis værktøjet finder ældre versioner vil du blive præsenteret for en liste over disse. Klik på Continue to Uninstall for at fjerne disse. 

    oracle_java_vaerktoej_5
     
  5. Værktøjet fjerner nu de valgte Java-versioner fra din computer.

    oracle_java_vaerktoej_6
     
  6. Når du ser nedenstående billede er alle gamle Java-versioner fjernet

    oracle_java_vaerktoej_7
     
  7. Du kan nu gå videre til installationen af nyeste Java-version

Manuel afinstallation af Java

Det er også muligt at afinstallere Java manuelt ved at følge den vejledning, der passer til din version af Windows.

Windows XP

  1. Klik på Start Menuen (I det nederste venstre hjørne af skærmen)  
  2. Vælg Kontrol Panel
  3. Vælg Tilføj/fjern Programmer
  4. Vælg den uønskede Java Version på listen over programmer og klik på Fjern

Windows Vista / Windows 7

  1. Klik på Start Menuen (I det nederste venstre hjørne af skærmen)
  2. Vælg Kontrol Panel
  3. Vælg Programmer
  4. Vælg Programmer og Funktioner
  5. Vælg den uønskede Java Version på listen over programmer og klik på Fjern

Windows 8

  1. Højreklik I det nederste venstre hjørne af skærmen og vælg Kontrol Panel I pop-up menuen.
  2. Når Kontrol Panelet vises vælges Fjern et program fra program kategorien
  3. Vælg den uønskede Java Version på listen over programmer og klik på Fjern
  4. Klik Ja for at bekræfte at du vil fjerne programmet.