Gå til hovedindhold
  • Større tekststørrelseA+
  • Mindre tekststørrelseA-
  • Oplæsning af tekst
  • Sideoversigt
  • Presse
  • Kontakt
  • Cookies
  • Change language
NemID logo

Om NemID

Print denne side

Konstrueret misbrug af NemID

3. november 2011
Publiceret af: Digitaliseringsstyrelsen

Her til aften bragte TV2 i 22-nyhederne et indslag, hvor man havde opbygget en falsk hjemmeside, som havde til formål at indsamle NemID log-in oplysninger. Oplysninger som så skulle bruges til log-in i samme øjeblik på en anden hjemmeside, f.eks. en bank.

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et konstrueret scenarie, som er ganske krævende at udføre på en troværdig måde i det virkelige liv, og desuden er det vores vurdering, at udbyttet for den kriminelle ikke vil stå mål med indsatsen. Vi vurderer derfor fortsat, at risikoen for svindel ved brug af denne fremgangsmåde er minimal.

Der er ingen grund til at holde op med at bruge NemID til sine gøremål på nettet, men du skal naturligvis altid bruge din sunde fornuft. Hvis noget ser anderledes eller underligt ud, så tjek det en ekstra gang. Vær især meget opmærksom på links i en e-mail. NemID, banker og offentlige tjenester vil normalt aldrig sende en uopfordret e-mail med et link, hvor du skal logge ind med NemID.

Bag NemID står den danske banksektor, Digitaliseringsstyrelsen og Nets DanID. Vi overvåger løbende de trusler, der opstår på nettet. Hvis trusselbilledet ændrer sig, vil NemID blive tilpasset de nye vilkår, så der fortsat kan være tillid til NemID.

Læs generelle råd mod phishing og misbrug af personlige oplysninger på nettet

Læs også råd fra Finansrådet