Gå til hovedindhold
  • Større tekststørrelseA+
  • Mindre tekststørrelseA-
  • Oplæsning af tekst
  • Sideoversigt
  • Presse
  • Kontakt
  • Cookies
  • Change language
NemID logo

Om NemID

Print denne side

Vigtigere end nogensinde at klikke på "Log af"

8. august 2012
Publiceret af: Digitaliseringsstyrelsen

Smarte funktioner i nye browsere gør det ekstra vigtigt, at du aktivt klikker på "Log af" på de hjemmesider, hvor du har været logget på med NemID.

Hvis du har været logget på med NemID, og du sidder ved en computer, som andre har adgang til, skal du huske at logge rigtigt af, inden du forlader computeren.

Internetbrowsere som Internet Explorer, Firefox, Safari og Chrome forsøger alle at gøre det så nemt som muligt for dig at være på nettet. Derfor ”husker” programmerne, at du er logget på, selv om du lukker ét faneblad eller ét vindue.

I de nyeste versioner af Chrome og Firefox er det endda muligt at indstille browseren, så man stadig er logget på, selvom alle internetvinduer er lukket helt ned. Genåbnes browseren, er du altså stadig logget på, med mindre du aktivt har valgt "Log af" på hjemmesiden.

Set fra et brugerperspektiv kan det være smart, at browseren "fortsætter dér, hvor du slap", men set fra et sikkerhedsperspektiv betyder det, at du skal være meget opmærksom på at få logget korrekt af for at sikre dig mod, at uvedkommende får adgang til dine oplysninger.

Først når du aktivt klikker på ”Log af” på den eller de hjemmesider, du har benyttet, og lukker internetvinduet, kan du være sikker på, at du ikke længere er logget på – og døren til dine personlige oplysninger lukket og låst.

Læs flere gode råd om sikkerhed

NemID vision

  • NemID skal være sikkert
  • NemID skal være nemt at bruge
  • NemID skal være ét login til det hele

Nyhedsbreve om NemID

Modtag Digitaliseringstyrelsens nyhedsbreve og nyhedsopdateringer om NemID.

Nyt fra NemID support

Supporten udsender løbende artikler om aktuelle emner i NemID-supporten.