Gå til hovedindhold
  • Større tekststørrelseA+
  • Mindre tekststørrelseA-
  • Oplæsning af tekst
  • Sideoversigt
  • Presse
  • Kontakt
  • Cookies
  • Change language
NemID logo

Om NemID

Print denne side

Parterne bag NemID

NemID er udviklet af Nets DanID for det offentlige og bankerne som en fælles løsning til en lang række services på nettet.

Et enestående samarbejde

NemID er blevet til i et samarbejde mellem staten og den danske banksektor. Det er enestående i europæisk perspektiv, at den offentlige sektor og den private sektor har kunnet mødes om at skabe en fælles digital infrastruktur, der griber dybt ind i flere hundrede bankers og myndigheders it-systemer.

Leverandøren

Løsningen er udviklet af Nets DanID A/S. Nets DanID A/S er et selskab i Nets-koncernen, der ejes af Danmarks Nationalbank og en række danske og norske pengeinstitutter. 

Nets står bag kendte løsninger som fx Dankort og BetalingsService og er leverandør af digital infrastruktur til danske offentlige og private virksomheder.

Besøg Nets DanID's hjemmeside

Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen skal sikre vilkårene for Danmarks digitale fremtid. Herunder også den målrettede indsats for en sikker og pålidelig infrastruktur.

NemID til offentlig digital signatur er udviklet på baggrund af en kontrakt mellem det offentlige og Nets DanID A/S efter et EU-udbud.

Besøg Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside

IT- og Telestyrelsen, som tidligere var ressortansvarlig for digital signatur og NemID, er pr. 3. oktober 2011 nedlagt i forbindelse med dannelsen af den nye regering. Styrelsens opgaver og ansvar i forhold til digital signatur og NemID er overgået til Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet.

Hvor IT- og Telestyrelsen er anført som ansvarlig myndighed, kan Digitaliseringsstyrelsen nu betragtes som ansvarshavende.

NemID er…

  • Ét login til det hele
  • En sikker løsning 
  • Den nye digitale signatur
 

NemID vision

  • NemID skal være sikkert
  • NemID skal være nemt at bruge
  • NemID skal være ét login til det hele