NemID logo

Print denne side

Kopier ikke nøglekortet

Dit nøglekort må ikke digitaliseres

Nøglekortet må hverken scannes, kopieres, fotograferes eller på anden måde digitaliseres.

Hvis du scanner, kopierer eller fotograferer dit nøglekort, så det findes på din computer eller din telefon, mister du ét af de vigtige sikkerhedselementer i NemID, og sikkeheden i den samlede løsning reduceres væsentligt.

Sørg for andre ikke kan få fat i nøgler på dit nøglekort

Sikkerheden i NemID er baseret på en såkaldt to-faktor-sikkerhed: noget, du har i hovedet - din adgangskode - og noget, du har i hånden - dit nøglekort.

Dit nøglekort er et fysisk kort og må hverken må scannes, kopieres, fotograferes eller på anden måde digitaliseres.

En it-kriminel skal have fat i både dit bruger-id, din adgangskode og en nøgle fra nøglekortet for at misbruge dit NemID.

Fordi nøglekortet er et fysisk kort, og fordi nøglerne kun kan bruges én gang, er det meget svært for en it-kriminel at misbruge NemID.

Hvis du har scannet, kopieret, fotograferet eller på anden måde digitaliseret dit nøglekort, anbefaler vi på det kraftigste, at du spærrer dit nøglekort.

Regler for NemID vedr. nøglekortet

Af Regler for NemID afsnit 3.2 fremgår, at du

  • skal opbevare dit nøglekort (og nøgleviser) sikkert og forsvarligt, så andre ikke kan få adgang til at bruge dem
  • ikke må overlade dit nøglekort (og nøgleviser) til andre
  • ikke må scanne nøglekortet, indtaste nøgler på et eksternt medium eller på anden måde digitalisere elle kopiere nøglerne.

Du skal acceptere Regler for NemID, når du bestiller NemID.

Spær nøglekort

Du skal spærre dit nøglekort, hvis du har mistanke om misbrug.