Gå til hovedindhold
NemID logo

Privat

Vigtigt når du bestiller

Du skal hente din midlertidige adgangskode inden 60 dage. Når du modtager brevet med dit nøglekort med posten, skal du derfor indenfor 60 dage afhente din midlertidige adgangskode på det valgte konsulat eller ambassade.

OCES

En standard for elektronisk signatur, den såkaldte OCES-standard, hvor OCES står for Offentlige Certifikater til Elektronisk Service. Standarden er etableret efter initiativ fra Videnskabsministeriet i 2002.

Certifikat

Et certifikat er et digitalt identitetsbevis. Det bliver udstedt af et certificeringscenter og indeholder en række oplysninger om brugeren (certifikatholderen).

Certifikatet indeholder også den ene nøgle (den offentlige) af det nøglepar, der dannes, når certifikatet bliver til.

PID

Et PID-nummer (Personligt ID Nummer) udgør en entydig identifikation af signaturholderen bag en personsignatur. Dermed er det muligt at lave et cpr-opslag på et givent NemID. Opslag fungerer enten som forespørgsel efter cpr-nummer på en specifik NemID, eller som forespørgsel på rigtigheden af et oplyst cpr-nummer og tilhørende NemID. Altså kan man få cpr-nummeret på personen bag et NemID, eller man kan få et cpr-nummer verificeret i forhold til et bestemt NemID.

Nets DanID

Nets DanID A/S er et datterselskab i Nets-koncernen og står for drift og vedligeholdelse af NemID på vegne af Finansministeriet. Nets DanID står også for driften af Digital Signatur, forgængeren for NemID.